Håndarbejde
Undervisningen i håndarbejde er et fag, som indgår i håndværk og design. Faget inddrages i praktiske valgfag, kreative uger, dramaugen og i de enkelte klassers emnearbejde, hvor faget indgår naturligt.
Skolen tilstræber at den enkelte elev i løbet af sin skolegang har stiftet bekendtskab med forskellige arbejdsområder inden for tekstil og design, samt fået et indblik i fagets samfundsmæssige og kulturelle betydning.
Slutmål
- Tekstile arbejdsområder
- Formgive tekstile produkter.
- Beherske et udvalg af tekstile teknikker.
- Kendskab til forskellige tekstile materialer.
- Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og redskaber.
- Arbejde med komposition og farvelære.
- Det skabende håndværk
- Fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer.
- Arbejde med dele af den tekstile designproces.
- Bruge omverdenen som inspirationskilde.
- Eksperimenter med farver, former, teknikker og materialer.
- Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
- Give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler.
- Give eksempler fra den tekstile kulturarv.
- Forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler.